Brystreduktion

Brystreduktion

Mange kvinder oplever, at deres bryster snarere er for store end for små. Store bryster er ofte et handicap og en social hindring for den aktive, moderne kvinde. Der kan også være dårlige proportioner mellem over- og underkrop, og det kan være svært at vælge tøj.

Hvorfor brystreduktion?

Store bryster kan også være en hindring ved udøvelse af sport. Mange fysiske problemer kan også relateres til ekstremt store bryster. 1 kilo ekstra brystvæv belaster ryggen med en vægt, der svarer til 20 kilo. Ved brystproteser gælder dette ikke, da protesen ligger under musklen. Flere år med stor belastning kan give en dårlig holdning, dybe indskæringer i skuldrene efter bh-stropper, eksem under brystet, og frem for alt kroniske smerter i nakke og ryg. Det kan også senere i livet påvirke skelettet og skabe unormale forandringer. Plastik inden for brystreduktion er blevet en almindelig plastikkirurgisk operation. Dette udføres såvel på unge piger som ældre kvinder.

Operationen

Plastik med brystreduktion udføres oftest under fuld narkose. Operationen tager 2-3 timer, og normalt anbefaler vi at man overnatter. Som regel indebærer en brystreduktion, at man flytter brystvorten op til en mere naturlig position og fjerner overskydende brystvæv. Den ønskede størrelse bestemmer, hvor meget væv, der skal fjernes. Ved den mest almindelige teknik kan man få ar, der går rundt om brystvorten og fra brystvorten og ned til folden under brystet. Designet for operationen tegnes på brystet, med patienten siddende, inden operationen begynder. Hvis det ene bryst er større end det andet, forsøger man at få symmetri ved at fjerne forskellige mængder af brystvævet. Der benyttes ofte dræn efter indgrebet og en form for ydre støttende bandage. En sports-bh kan også anvendes som bandage. Bh´en skal bæres dag og nat i seks uger. Derefter skal bh´en anvendes om dagen i 6 måneder. Arrene efter operationen varierer meget, fra hårfine, til lidt tykkere hos andre patienter. Det tager omkring 1 år før man kan se det endelige resultat.
Desværre bliver arrene sjældent helt usynlige, men de fleste patienter synes, at det forbedrede udseende kompenserer for dette.

Risici

Eventuelle risici inkluderer mindre asymmetrier af størrelse og form, brede ar, blødning, dødt væv i fedtet eller infektion.
Meget sjældent ses tab af større hudområder, eller tab af vorten. En vis reduktion af føleevnen i brystet kan mærkes, men det varierer og normaliseres som regel. Amning påvirkes i visse tilfælde. Det bør du tale med din plastikkirurg om før operationen. Du er altid velkommen til at booke en tid for en konsultation. Her gennemgår vi dine ønsker og behov, og hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Brystoperationer