Kropsoperationer
Fedtansamlinger på bestemte steder af kroppen kan være årsag til, at det er næsten umuligt at tabe sig. Arvelige og hormonelle forhold kan være mere afgørende hos mange mennesker, end mængden af den mad og motion vi får. Vi fødes med et antal fedtceller, hvilket betyder, at vægtøgning giver en forstørrelse, og ægtmindskning en reducering af cellerne.
Scanstadkliniken tilbyder følgende kropsoperationer
Brazilian Butt lift, Fedtsugning, Liposculpture, Intimkirurgi,
Maveplastik samt 7 dags kuren. Se alle behandlinger her
Hvad kan du gøre?
For år tilbage når man skulle fjerne fedtdepoter, medførte kirurgi nogle lange snit, der blev til grimme ar. En alternativ metode blev i midten af 70´erne udviklet af franske og schweiziske kirurger.
Fedtsugning
Den metode, der hurtigst vandt anerkendelse, var den såkaldte franske teknik, der omfatter injektion af en tynd saltopløsning i fedtvævet og derefter en effektiv udsugning via et metalrør (kanyle) via små snit i huden.
Metoden er siden udviklet til det, man i dag kalder for fedtsugning med en produktudvikling af forskelligt formede kanyler, og nye stærke undertrykspumper og ultralydsfedtsugning. Fedtsugning kan udføres på næsten alle personer, der har en god grundform og som har lokaliserede områder med uønsket fedt. Hos mænd samles fedt på indersiden af bugvæggen, og på siderne, de såkaldte bilringe. Kvinder rammes normalt i områder som hofter, bagdelen, lårene og knæene. Fedtsugning skal ikke betragtes som en erstatning for slankekur eller træning. Der er ingen behandling mod fedme. Men næsten alle områder kan behandles, og i mange tilfælde kombineres fedtsugning med andre operationer såsom ansigtsløftning, maveplastik og brystreduktion.
At være tilfreds med sit udseende
Fedtsugning er på verdensplan den mest almindelige kosmetiske operation,
der udføres på mænd og kvinder.