Almen information
Flere og flere gennemgår en plastikkirurgisk operation. I dag er plastikkirurgiske metoder gennemprøvede og giver dig som patient et resultat af varierende varighed som regel varigt dvs ingen vej tilbage! Vi ved, at de som vælger at gennemgå en plastikoperation, gør det for deres egen skyld og velvære.
I vort arbejde på Scanstadkliniken tager vi altid udgangspunkt i det hele menneske. Der findes ikke bare én måde at opfylde et menneskes ønske om at forbedre sit udseende på, derfor er hver patients behandling individuelt planlagt. Vi kombinerer ofte forskellige behandlingsprocedurer for at opnå det bedste resultat.
Konsultation
Vi udfører ingen behandling uden en forudgående konsultation. Under denne vil du møde vores plastikkirurg Finn Worm Knudsen, og sammen drøfter I dine ønsker og behov. I gennemgår hvilket/hvilke problemer du ønsker at udbedre, hvilke behandlingsalternativer vi kan tilbyde, og hvilke forventninger som er realistiske. Du får også information om rehabiliteringsperioden samt risici for eventuelle kompikationer. Afhængig af hvilken/hvilke behandlinger du er interesseret i, vil konsultationen vare mellem et kvarter og en time. I nogen tilfælde kan det blive aktuelt med en efterfølgende konsultation. Det er af omsorg for vores patienter, og for at kunne garantere maximal tryghed og det bedste resultat, at vi altid indleder vores behandlinger med en omhyggelig konsultation. Når du forlader klinikken er det vigtigt for os, at du føler dig tryg, og du ved, at du får den behandling du ønsker.
Billeder
Ved konsultationen kan du se billeder på resultatet af lignende indgreb, der er udført af vores plastikkirurg (billeder vises kun med tilladelse fra patienten). Før vi går i gang med vores behandlinger, kan vi også vise computersimulerede illustrationer af det formodede behandlingsresultat
Risici
Plastikirurgi har, ligesom al anden kirurgi, risici. Helingsprocessen kan ikke forudsiges, så derfor kan et nøjagtigt resultat ikke garanteres. Alvorlige komplikationer er derimod usædvanlige.
Tykke eller brede ar, infektion og dårlige sårheling kan forekomme. Der er desuden en mindre risiko for blødning og væskeansamlinger i operationsområdet, men det kan dog altid afhjælpes. Permanent eller midlertidig nedsat følelse kan forekomme.
Alle forudsætninger og eventuelle risici gennemgås ved din konsultation med kirurgen.
Sikkerhed
Klinikken er godkendt som privathospital med overnattende patienter. Kirurger som operere på Scanstadkliniken er speciallæger i plastikkirurgi – oftest med international kompetence og mange års erfaring. Der er professionelt personale døgnet rundt.
Forsikring
Du er fuldt dækket af Länsforsikring Sverige når du behandles i Sverige. (PS: den giver bedre dækning end Patientforsikringen i Danmark. Når du behandles i Danmark er du både dækket af Patientforsikringen og Codan erhverv for læger og sygeplejersker.
Rygning
Rygning eller anden form for nikotinforbrug forringer blodcirkulationen og dermed helingsforløbet. Er du ryger bør du derfor stoppe inden operationen og til helingen er klar – oftest 14 dage efter operationen. Det gælder specielt brystløft, brystreduktion og maveplastik.
Medicinering
Har du behov for regelmæssig medicinering, er det vigtig, at du fortæller, hvilken medicin du tager, så vi kan diskutere eventuel påvirkning ved en operation.
Husk at: Smertestillende midler med indhold af acetylsalicylsyre, fiskeolie (f.eks. Omega3), vitamin E og/eller blodfortyndende midler nedsætter blodets koagulationsevne og øger dermed risikoen for blødningskomplikationer. Stop derfor indtagelse af disse ca. 14 dage før planlagt indgreb. Patienter med behov for blodfortyndende middel, fastlægges doseringen inden operationen sammen med kirurgen.
Diæt
Du skal være fastende fra midnat dagen før operationsdagen.
Det er i orden at drikke vand, men stop 2 timer inden aftalt operationstid.
Forberedelse
- Barber eller voks operationsområdet dagen inden operationen
(ved kraftig hårvækst).
- Gå i bad, vask og tør håret på operationsdagen om morgenen.
- Bær ingen smykker og tag eventuelle piercinger ud.
- Tag eventuel sminke af ved operation i ansigtet.
- Bær løstsiddende tøj.
- Husk tandbørste, tandpasta og varmt nattøj.
Overnatning og udskrivning
Ved de fleste af vores operationer anbefaler vi, at du overnatter på klinikken.
Udskrivning sker normalt mellem kl. 10.00 og 11.00 dagen efter operationen.
I få tilfælde udskrives du samme dag.
Vi anbefaler, at en pårørende ledsager dig på hjemturen
Husk at drikke rigeligt med væske, mindst 3-5 liter/døgn,
i dagene efter operationen.
Sygemelding
I Danmark har vi ret til sygemelding ved alle operationer, inkl. skønhedsoperationer.
Betaling og afmelding
Beløbet for din operation sættes ind på Scanstadkliniken´s firma konto Jyske Bank 5033 116702-8 senest 14 hverdage før aftalte operationsdag. Ved afmelding senere end 21 dage før planlagte operation, debiteres 50 procent af operationens salær. Ved afbud pga. sygdom kræves gyldig lægeerklæring. Ved behov for eventuel kredit samarbejder Helsekonto www.friskienfart.dk/
Kontrolbesøg og opfølgning
Tidspunktet for kontrolbesøg varierer for hver operationstype. Den første kontrol er normalt efter en uge – her kontrolleres helings forløbet, forbinding og evt tråde fjernes. Opfølgningen sker 3 – 6 måneder efter operationen. Her diskuterer vi hvordan du oplever resultatet og om der er eventuelle opfølgende behandlinger du er interesseret i. Ved dette besøg sammenlignes også fotografierne fra før og efter operationen. Vi vil naturligvis gerne møde dig, og vi vil svare på dine spørgsmål under hele forløbet før og efter operationen.
Eventuelle spørgsmål
Eventuelle spørgsmål angående operationen
besvares på tlf.: 0046 40 30 53 80
Velkommen!